Heldækkende Træbeskyttelse Hybrid
Hybrid træbeskyttelse kombinerer de bedste egenskaber fra de traditionelle vand- og oliebaserede produkter. Hybriden trænger dybt ind i træværket som den oliebaserede, men har samtidig en fleksibel overflade som den vandbaserede. Derudover udmærker hybriden sig med ekstra lang holdbarhed. Træbeskyttelse er en superdækkende, dryp- og stænkfri udendørs træbeskyttelse.
Træbeskyttelse anvendes til farveskift og vedligeholdelse af alt udvendigt træværk. Anvendes til døre, vinduer, hegn, carporte og lign. Nedbrudte overflader bør grundes med en passende grundingsolie. Træbeskyttelse anvendes til viderebehandling af træ, der er imprægneret eller grundet med grundingsolie, samt til træ, der tidligere er behandlet med tjære- og asfaltfri oliebaseret træbeskyttelse. Beskytter mod vejrliget og hæmmer angreb af skimmel. Slutresultatet bliver en vejrbestandig, robust og halvblank overflade. Ideel til farveskift, selv fra mørke til lyse farver.