nowocoat logo

Nowocoat nomineret til EY Entrepreneur of the year 2018

 

Nowocoat er blevet nomineret til en entreprenør-pris EY Entrepreneur of the year 2018. Endda i en kategori de har svært ved at finde kandidater til fordi de synes det er sjældent der findes ægte innovation og nytænkning i produkter som mange slår sig op på.

 

Det er vi verdensmestre i - både til at udvikle produkter og markeder.

nowocoat EY entrepreneur 2018

EY beskrivelse af prisen:

EY Entrepreneur Of The Year, Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, er en hyldest til de kvinder og mænd, der opbygger og driver succesfulde, ekspanderende og dynamiske virksomheder. Vi fejrer deres succes og deres bidrag til vores samfund.
EY har med EY Entrepreneur Of The Year hyldet de bedste vækstskabere i Danmark i mere end 20 år, og sat spotlight på de mest exceptionelle blandt en unik gruppe mennesker, der skaber arbejdspladser, velstand og bringer nye innovative produkter og koncepter til markedet. Vi er engagerede fortalere for entreprenuerskab, og vi synes, at historierne om disse driftige kvinder og mænd, der har mod på og passion til at føre deres drømme ud i livet, skal fortælles.

 

En rollemodel for kommende entrepreneurer
EY Entrepreneur Of The Year adskiller sig markant fra andre vækstkonkurrencer ved at fokusere på mere end entrepreneurernes og virksomhedernes evne til økonomisk vækst. I arbejdet med at finde årets vækstskaber lægger vi lige så stor vægt på entrepreneurens rolle, værdier og ledelse – og ikke mindst samfundsmæssige engagement.
På den måde favner EY Entrepreneur Of The Year hele virksomheden og dens DNA. Prisen gives således til en entrepreneur, der er en rollemodel for den kommende generation af entrepreneurer.

 

Udvælgelse af kandidater
I vores arbejde med at finde den rigtige vinder gennemfører vores erfarne rådgivere dybdegående interviews med entrepreneurerne. Her spørges der ind til virksomhedens forretningsgrundlag, strategi, mål og risici samt hvordan entrepreneuren inspirerer og engagerer sine medarbejdere, hvordan virksomheden arbejder med innovation og hvordan de arbejder mod at gøre en forskel i markedet og for samfundet.
Det er på baggrund af disse interviews, at den uafhængige jury beslutter, hvem der skal kåres som vindere.